Roomliving.dk er nu forhandler af Meraki💚

Meraki er en skøn og velduftende verden af naturlige pleje- og livsstilsprodukter, som er til for at forkæle dig. De lækre Meraki produkter består blandt andet af forskellig kropspleje som sæber og cremer samt lækre olier og scrubs. Foruden skøn kropspleje fremstiller Meraki smukt og praktisk badeværelsestilbehør som smukke og hyggelige duftlys samt ansigtspleje som face mist, ansigtscreme, serum, ansigtsrens og meget, meget mere. Alle Meraki produkter er uden parabener, farvestoffer og hormonforstyrrende stoffer, og du er derfor sikret en ren og mild oplevelse ved brug af de lækre plejeprodukter. Merakis emballage er derudover fremstillet af materialer, som er 100 % genanvendelige og derfor i høj grad miljøvenlige. Se det store udvalg af Meraki livsstilsprodukter nedenfor.

Se vores top 5 mest solgte Meraki produkter her:

  1. Meraki, Gaveæske, Nothern Dawn
Der findes ikke noget bedre end at forære en gave til en, man holder af. Derfor kan Meraki præsentere den fineste gaveæske med to produkter i duften Northern Dawn. Gaveæsken indeholder en håndsæbe samt en håndlotion, der begge har dufttoner af orange, patchouli og cedertræ. Sammen er produkterne det perfekte kit ved håndvasken. Produkterne kommer i en fin æske med billede af de to produkter.

2. Meraki, Gaveæske, Tangled Woods

Forkæl en du holder af med den perfekte gaveæske fra Meraki. Gaveæsken indeholder en håndsæbe samt håndlotion, som er det ideelle kit ved enhver håndvask i hjemmet. Begge produkter er med duften Tangled Woods, der har duftnoter af lavendel, pebermynte, timian og sandeltræ. Produkterne kommer i en fin æske med et billede, der viser hvilke produkter, der gemmer sig deri.

3. Meraki, Bath & Shower oil, Velvet mood

Et aromabad med æteriske olier har en dokumenteret opfriskende effekt, og er ren velvære og terapi for både krop og sind. Meraki introducerer Bath & Shower Oil, der med de skønneste duftnoter fra æteriske olier, forkæler din duftesans og bringer en luksuriøs stemning ind på badeværelset. Den silkebløde Bath & Shower Oil forvandles til en mild og meget let skummende badeolie, når den masseres ind med cirkulære bevægelser under badet. Huden efterlades ren, blød og velduftende.

4. Meraki, Shampoo, Pure

Denne certificeret økologiske og parfumefri PURE shampoo fra Meraki gør dit hår blødt og nemt at rede ud. Fugtgivende ingredienser som betain, økologisk aloe vera og glycerin bevarer fugten i håret. Hvert hårstrå repareres indefra af et vegetabilsk protein, så du får et sundt og naturligt udseende hår. Med sit indhold af kulhydrater og vitamin C nærer et økologisk agurkeekstrakt håret og giver det fugt, mens et økologisk havreekstrakt har en nærende, blødgørende og rensende effekt.

5. Meraki, Self tan drops

Mangler du glød i ansigtet og på kroppen, men ønsker en nem løsning? Disse selftanning drops fra Meraki er økologisk certificerede og kan anvendes hele året rundt – og er dermed perfekte til at give huden en sund kulør om vinteren eller til at vedligeholde den lækre sommerglød. En nem løsning, der let kan bruges i den daglige plejerutine. Mix den blot med den daglige bodylotion eller ansigtscreme. Ved selv at dosere mængden af produkt, kan man gradvist opbygge farven, indtil man opnår den ønskede kulør på en sund måde.